Mads Hermansen, professor, dr. pæd.
Copenhagen Business School og
Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap
Da jeg i sin tid (1970) begyndte på universitetet, fik jeg en
meget fin aha oplevelse på undervisningen i genetik og udvikling på
psykologistudiet på KU, hvor en dengang meget ung Mogens Brun var
ekstern lektor. Han brugte noget så ude af fase med datidens
pædagogiske opfattelse som multiple choice til ugeopgaverne og oven
i købet i noget, som mimede en digital form.
Det foregik godt nok med blyant på specielt designede
blanketter, som kunne læses optisk og føres over på hulkort eller
bånd og derefter udskrives.
Mogens fik, trods sin meget store innovative energi, aldrig
brugt det til monitorering af svar og svarkategorier, endsige til
undervisningsbaseret forskning, selv om det i denne hyggelige
tilbageskuen til en pædagogisk optaget universitetsunderviser netop
dukkede op som en relevant historie for undervisningsbaseret
forskning, der oplagt ville have ligget til højrebenet.
Det kunne være sket ved at bruge data (eventuelt i samarbejde
med særligt interesserede studerende) til at arbejde med
svarmønstre og bestemte fejltyper, til at generere hypoteser om og
finde mønstre imellem måder at monitorere stoffet på i
undervisningen og svar, etc.
I amerikansk universitetssammenhæng er det endog meget
almindeligt, at studerende kan få kredit for at deltage i
underviserens forskning enten som forsøgspersoner eller som
medhjælpere, og ofte bruges undervisningen til at gennemføre
eksperimenter og survey, som så bringes ind i undervisningsrummet
igen som grundlag for bearbejdning og analyse, men også bruges til
at skrive artikler om.
Det er min påstand, at det der for så vidt altid har været både
oplagt og relevant, er blevet det i endnu højere grad.
Netop i samtiden, hvor teknologier til dataindsamling, analyse
og monitorering er blevet næsten fjerlette at bruge, er der både
fordele for ens egen forskningsspor, og som et rigtig godt surplus
er der også pædagogiske gevinster: At man i undervisningsrummet kan
gennemføre og illustrere forskningsprocesser.
Så meget om den undervisningsbaserede forskning som baserer sig
på kvantitative metoder, men også i det mere kvalitative kan man
naturligvis tænke undervisningsbaseret foskning.
I mit eget helt lille laboratorium har det ofte været
tilfældet.
Som indgang til undervisning i bestemte temaer er man underlagt
den systematiserings- og ordningstvang, som udløses af
forberedelse, for hvis man ikke selv har styr på stoffet, er det
vanskeligt at brede det ud for studerende.
Nogle af mine teoretiske arbejder har taget udgangspunkt i de
logiske brister og ufuldstændige systematikker, som har åbenbaret
sig i forberedelses- og undervisningsrummet.
Egentlige eksperimenter med forskellige rammesætninger fx i
caseundervisning, hvor systematisk eksperimentering med fx
rækkefølger af dilemmaer ville kunne gøres til genstand for analyse
og bruges til udvikling af mere eller mindre groundede
teoriarbejde.
Men man kan naturligvis tænke meget længere. Det bør vi
naturligvis så gøre både for vores egen og de studerendes
skyld.
Jeg tror der er mange flere ideer, som vi kunne have glæde af at
udveksle på.
Det er hermed opfordret til.
Efterlad en kommentar
Navn
Email
Website