Centerleder, Torben K. Jensen
Center for Læring og Uddannelse
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Aarhus Universitet

Et forsvar for specialerne
- specialer, forskningsbaseret undervisning og job i videnssamfundet

Med mellemrum foreslås det, at universiteterne afskaffer specialerne og indfører andre mindre krævende afsluttende undervisningsformer.

Argumenterne er ofte, at eftersom kun de færreste universitetsstuderende skal være forskere, er der ingen grund til at de skriver et speciale, - og slet ikke hvis specialet giver studietidsforlængelser. Blandt dem, der har været ude med den rive, er bl.a. vores tidligere statsminister.

Synspunktet går fejl af både kernen i specialet og i universitetsuddannelserne.

Universitetsstuderende skriver ikke speciale af hensyn til en fremtidig forskerkarriere, men af hensyn til deres fremtidige erhvervskarriere. I deres fremtidige jobfunktioner i videnssamfundet skal de alle:

kunne omgås viden kyndigt - dvs. kunne tage stilling til, hvornår og i hvilken grad konklusioner og påstande er velunderbyggede
kunne vedligeholde og udbygge deres viden og dermed kunne forandre sig selv livslangt
kunne bidrage til organisationens/firmaets forandring gennem at kontinuerligt at tilføre ny viden

Når firmaer og organisationer vil betale en akademikerløn er det netop i forventningen om, at den ansatte har kompetencer til at tilføre organisationen forandring.

Specialet både udvikler og dokumenterer denne kompetence.

Specialet er afslutningen på en lang forskningsbaseret uddannelse. Men det er vigtigt at gøre sig klart, hvad det vil sige.

Forskningsbaseret uddannelse betyder for det første, at det er aktive er forskere, der forestår undervisningen - som altovervejende hovedregel. Det sikrer at den nyeste viden hele tiden kan indgå i undervisningen, hvilket er forudsætningen for, at undervisningen til stadighed kan have højeste niveau (set fra et undervisningssynspunkt sikrer aktiv forskning en effektiv og vedvarende efteruddannelse af underviserne).

Forskningsbaseret undervisning defineres imidlertid ikke alene ved at undervisningen varetages af en aktiv forsker. Et mindst lige så vigtigt - men ofte overset - træk er, at ordentlig forskningsbaseret undervisning er forskningslignende. En universitetsuddannelse skal præsentere de studerende for den pt. nyeste viden, men en universitetsuddannelse skal også lære de studerende at producere viden.

Universiteternes uddannelsesmæssige særkende er, at de studerende lærer at bruge forskningsmæssige teorier og metoder, og at de lærer deres fag ved at bruge disse. God forskningsbaseret undervisning er således karakteriseret ved at:

der arbejdes med fagets primære genstande, kilder og data og ikke blot med lærebøger og allerede formulerede teorier;
de centrale faglige aktiviteter og metoder praktiseres i undervisningen i stedet for blot at blive omtalt;
de studerende føler sig inviteret til at være aktive deltagere i et fagligt fællesskab;
de studerende får vejledning i at arbejde og skrive forskningsmæssigt;
de studerende får mulighed for at anvende teorier og metoder på nye problemer;
de studerende får mulighed for - i et eller andet omfang - at deltage i autentiske forskningsprojekter - dvs. at producere ny viden.[1]

Igen: De studerende skal ikke have forskningsbaseret undervisning fordi de skal være forskere, men fordi de skal fungere i jobfunktioner i videnssamfundet, hvor kyndig omgang med viden er afgørende.

Specialet er den bedst egnede afslutningsform på en forskningsbaseret uddannelse. Specialet er forskningsbaserede universitetsuddannelsers kvalitetsstempel og adelsmærke.

Så vigtigt specialet er, er det selvsagt ikke meningen, at det skal forlænge studierne. Der kan skrives fremragende specialer inden for et halvt år (eller 1 år i de eksperimenterende fag) under forudsætning af god vejledning og - hvilket er endnu vigtigere - studier med en gennemtænkt progression. Gode studier er karakteriseret ved at undervisningen i stor og stigende grad bliver forskningslignende og ved, at de studerende lærer at skrive større og mere selvstændige opgaver successivt gennem hele uddannelsen. Gode uddannelser er således karakteriseret ved, at det at skrive speciale for de studerende handler om at gøre noget velkendt, - bare i et lidt større format.

At det på mange studier ikke forholder sig sådan giver grund til i stedet for at kassere specialet at ændre på studierne. Men det er en anden historie.

[1] Se bl.a Per Fibæk Laursen "Forskningsbaseret undervisning - og læring i (1998)

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Navn

Email

Website

Kommentar