Professor Sigmund Ongstad, Oslo
Universitet:
Fagdidaktikk eller fagdidaktikker? Har faglighet
kjerne?
Præsentation
Synopsis:
Mange reagerer (normativt) på nye språklige konstruksjoner som
engelsker, islamer og feminismer, men
disse termene er generelt sett uttrykk for et økt behov for å
differensiere fenomener som kanskje ikke lenger lar seg forstå kun
som ett fenomen. Så også med fagdidaktikk. Innen det store
og sammensatte fagdidaktiske feltet burde det imidlertid være
lettere å akseptere slike forestillinger. For ikke bare finnes det
nå en lang rekke fags didaktikker. Mange fags didaktikk
har dessuten, historisk sett, vokst frem nærmest i opposisjon til
den forestilling at pedagogikken, didaktikken og
metodikken i kombinasjon med monolittiske faget
skulle være tilstrekkelig for dets formidling og kunnskapsutvikling
i utdanningssystemet. I skole, utdanning og forskning må en altså
stadig spørre seg, både generelt og fagspesifikt, ikke bare hvor
langt fagfellesskap egentlig rekker, men også hva fagfellesskap og
fagforskjeller egentlig består i. Eller kanskje enda mer kritisk -
om en i det hele kan bruke et essensialistisk uttrykk som
egentlig i denne sammenheng.
I mitt forsøk på å besvare spørsmålet om grad av og former for
fellesskap (og forskjell) mellom ulike fags didaktikker, vil jeg
for det første nyansere og problematisere fagdidaktikk. Hvis en
baserer seg på en ikke-normativ holdning til hva respondenter i
ulike fag gjerne svarer på direkte spørsmål, kan en skille grovt
mellom tre posisjoner: en praksisorientert forståelse
(nærmest hva en tidligere kalte metodisk-didaktisk), en formelt
fagliggjort forståelse (fagdidaktikk som eget fagemne med
eget, separat pensum) og en totalintegrering (fag og
fagdidaktikk har smeltet sammen og har gitt en ny
faglighetsforståelse). Denne differensierte oppfatningen vil i
neste omgang få konsekvenser for hvordan vi forstår fagdidaktikk på
de ulike nivåer i det kunnskapsutviklingssystemet som skole,
utdanning og forskning utgjør.
Den mest sentrale delen av fremlegget vil bestå i et forsøk på
demontering av noen etablerte fag, som eksempel (universitets- og
høgskolefagene) matematikk, norsk og musikk, i den hensikt å kunne
diskutere hva fagfellesskap eventuelt skulle bestå i. Uten å
foregripe svaret vil i det minste hypotesene for analysen(e) være
at dynamikk og (u-balanse) mellom estetikk,
epistemologi og etikk vil måtte stå sentralt og
at semiotisk-kommunikative aspekter spiller en avgjørende rolle,
både for denne u-/balansen og for fagliggjøring og
didaktisering av fag, så vel som for på hvilke måter disse
to prosessene bidrar til å skape forskjeller og likheter.
Å skifte vær og vind med ulike aspekter på analytisk/deskriptivt
grunnlag (er) gir likevel ikke nødvendigvis en oppskrift
for hvordan en utdannings- og forskningsmessig skal re-/organisere
fagaspektene. Til det trengs det inngående
kontekst-forståelse. Som apropos avsluttes derfor
innlegget med et ferskt norsk eksempel på forsøk på nasjonal
integrering av felleskomponenter i en tradisjonell fagvifte.
Professor Mogens Niss, Roskilde
Universitetscenter:
En matematikdidaktikers udkig til
fagdidaktikken
Præsentation
Synopsis:
I oplægget vil jeg bl.a. diskutere følgende spørgsmål:
- Hvilken mening giver det at diskutere fagdidaktik på tværs af
helt forskellige typer af fag, ikke mindst på
universitetsniveau?
- Hvad er det nærmere samspil mellem et undervisningsfag, det
bagvedliggende referencefag (hvis der findes et) og den tilknyttede
fagdidaktik?
- Kan/skal diskussioner mellem forskellige fags didaktikere sigte
mod skabelsen af en overordnet almen didaktik, hvordi de enkelte
fagdidaktiker søges indordnet?
- Hvis ikke, hvad har forskellige fags didaktikere da at sige
hinanden?
Disse spørgsmål er alle kontroversielle og værdiladede, fordi de
balancerer mellem det deskriptive og det normative. Det gør det
ikke mindre nødvendigt at stille dem og diskutere mulige svar på
dem.
Professor Frede V. Nilsen DPU:
Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i
perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik
Præsentation
Synopsis:
Der findes meget forskellige opfattelser af, hvad fagdidaktik er
og betyder både i relation til det enkelte fag, på tværs af fag og
på tværs af institutioner. En sammenlignende tilgang vil kunne
medvirke til gensidig og uddybende forståelse og også tydeliggøre
fagdidaktikkens særlige karakter og opgave i givne sammenhænge. Med
dette formål for øje vil forslag til genstandsfelt og dimensioner i
en sammenlignende fagdidaktik blive præsenteret og sammenfattet i
en model. - Et vigtigt problem er forholdet mellem et fags didaktik
og selve det basisfag (i form af videnskabsfag, kunstfag eller
håndværk), som fagdidaktikken relaterer sig til. Dette forhold vil
blive præsenteret som et relationsfelt, hvor
fagdidaktikkens særlige faglighed opfattes som ligeberettiget og
korresponderende med (og også udfordrende) basisfagenes faglighed
(jf. min artikel "Fagdidaktikkens kernefaglighed" i K. Schnack
(Ed.). Didaktik på kryds og tværs (DPUs Forlag, 2004, side
25-45). I et sammenlignende perspektiv vil forskelle og ligheder
mellem forskellige (typer af) basisfag være genstand for diskussion
i den fremlagte teoris optik.