log ind bliv medlem

Invitation til at bidrage til DUT nr. 13

DUT13 planlægges som et temanummer om studiemiljø ved danske videregående uddannelser. 

Universitetsundervisere, undervisningsledere og medarbejdere ved universitetspædagogiske udviklingsenheder inviteres hermed til at bidrage til nummeret. 

DUT 13 udkommer i september 2012. Deadline for artikelbidrag til nummeret er 15. januar 2012. Deadline for fremsendelse interessetilkendegivelse og kort synopsis er 15. november 2011.  

Temanummeret har Torben K. Jensen, Berit Lassesen og Kim Jesper Herrmann som gæsteredaktører. Synopsiser og udkast til artikler sendes til Torben K. Jensen (kontaktinformationer nedenfor).  

'Studiemiljø' defineres her bredt som den faglige og sociale integration af de studerende på studiet og på de rammer, der er for de studerendes arbejde og sociale liv, og som til sammen betyder noget for de studerendes trivsel, læring og fastholdelse. 

Redaktionen er interesserede i artikler der dokumenterer og diskuterer:

(1) effekten af studiemiljø på 'et eller andet' (læring, karakterer, tilfredshed, frafald, stress, studieaktiviteter …, …,
Studiemiljø      ---->    ?

(2) effekten af 'et eller andet' (faglig interesse, undervisningens organisering, undervisningsformer, læsegrupper, fysiske omgivelser, fredagsbarer, studievejledning …, …,) på studiemiljø.
?     ----->   Studiemiljø

Artiklerne skal således helst dokumentere en relation mellem studiemiljø og noget andet. Artikler der bygger på kvantitative data, kvalitative data, case-studier og/eller systematiske litteraturstudier er lige velkomne, ligesom der anlægges en bred forståelse af 'studiemiljø'.

Gæsteredaktørerne bidrager med 3 artikler, der tager afsæt i den seneste studiemiljøundersøgelse på Aarhus Universitet. De tre artikler behandler med afsæt i kvantitative data:

  1. Hvilke faktorer vedrørende undervisningen, studiesociale forhold og fysiske rammer, der betyder mest for de studerendes trivsel og herunder især hvor vigtigt forskellige aspekter af undervisningen er for trivsel.
  2. Systematiske forskelle i trivsel og vigtigste trivselsfaktorer på forskellige hovedområder - Art, Business and Social Sciences, Health, Science and Technology - og forklaringer herpå.
  3. Betydningen af self-efficacy (følelsen af tillid til egen formåen og dømmekraft) for trivsel på universitetet.

Generelle retningslinjer for at bidrage til DUT findes på http://www.dun-net.dk/tidsskrift/til-forfattere . Fra 1. november overgår tidsskriftet til Open Journal System (OJS), hosted af Statsbiblioteket. Herefter vil de generelle retningslinjer være at finde på http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/dut/about/submissions#authorGuidelines .

Manuskripter (ikke interessetilkendegivelse og synopsis) skal fremover submittes online via  OJS. Vejledning findes på samme internetside.

Spørgsmål vedrørende temanummeret kan stiles til Torben K. Jensen (kontaktinformation nedenfor).

Spørgsmål vedrørende DUT generelt kan stiles til ansvarshavende redaktør Nina Bonderup Dohn,  nina@sitkom.sdu.dk, tlf. 6550 1346.  

Venlig hilsen

Torben K. Jensen
Center for Læring og Uddannelse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Ndr. Ringgade bygn. 1327, 3., Aarhus Universitet
Tlf.: 89 42 13 45
E-mail: tkj@clu.au.dk

Invitation til at bidrage til DUT nr. 13

Umbraco CMS beOn - keeps cms simple