Vi har spurgt bestyrelsens medlemmer hvad der har været den mest
inspirerende bog eller artikel om universitetspædagogik de har læst
i efteråret 2009. Her er de anbefalede referencer:
Gitte Wichmann-Hansen
Følgende er en eksemplarisk metodebog om
universitetsundervisning:
Bligh, Donald. What's the Point in Discussion? Exeter:
Intellect, 2000
Bogen handler om at anlægge og gennemføre "diskussionsbaserede
undervisningsformer", hvilket ifølge forfatteren dækker over mange
forskellige begreber som aktiverende
undervisning, holdundervisning, smågruppeundervisning og
dialogbaseret undervisning. Bogen indledes med et systematisk
review af evidensen for at bruge diskussionsbaseret
undervisning. Er det overhovedet en effektiv undervisningsform?
Svaret er værd at læse! Derefter gennemgår forfatteren en lang
række konkrete, praktiske redskaber til organisering af
diskussionsbaseret undervisning, herunder emner, der vedrører
gruppedynamik, gruppestørrelse og sammensætning,
faciliteringsteknikker, overvejelser over det fysiske
undervisningsrum, mm.
Lotte Rienecker
Lovitts, Barbara (2007): Making the Implicit Explicit,
Stylus, N. Y.Omfattende empirisk forskning i kvalitetskriterier for
12 fags ph.d.afhandlinger ud fra fokusgruppe-interviews med 276
meget erfarne vejledere. Med forslag om hvordan kriterier for den
gode afhandling kan bruges i formativ feedback. 438 nødvendige
sider!
Thomas Harboe
Land, Ray (2004): Educational Development. Open Univerity
Press
Anker Helms Jørgensen
Bogen Effective Postgraduate Supervision er en spændende
og anderledes tekst om PhD-vejledning. Den består af 30 cases med
problematikker i PhD-vejledningsforløb, hvert beskrevet med fiktive
og realistiske PhD-studerende, vejleder, universitet, emner,
teoriamme, forventninger, osv. Bogen balancerer fint mellem bredde
og dybde, idet hver case er på 5-6 sider - nok til at forankre og
inddæmme casen. Yderligere er der en række spørgsmål i have case
omkring dens specifikke problemstilling.
Bogen har to ulemper. For det første er bogen meget britisk -
men kommer man ret nemt ud over. Den anden er, at der mangler en
samlende teoretisk ramme; bogen består af de 30 cases og en
ultrakort konklusion. Rammen må man så finde andre steder, fx. i
Lauvås og Handals glimrende bog Forskningsvejlederen.
Eley, Adrian R. & Jennings, Roy (2005): Effective
Postgraduate Supervision: Improving the Student/Supervisor
Relationship.
Jens Dolin
Mick Healey and Alan Jenkins: Developing undergraduate research
and inquiry. The Higher Education Academy, June 2009.
Kan downloades fra
www.heacademy.ac.uk
(som er en ret ressourcerig side, man kan surfe meget rundt
i)
og her er det præcise link:
http://search3.openobjects.com/kbsr/hea/resources/query.solr?q=externalid:ODsggMitvi0&facet.field=pedtheme&facet.field=
discipline&facet.field=resource&view=true&indexname=
Lone Krogh
Pickford Ruth and Sally Brown (2006). Assessing Skills and
Practice. Key Guides for Effective Teaching in Higher
Education. Routledge, London and New York
Torben K. Jensen
Jophn Biggs & Catherine Tang, Teaching for Quality Learning
at University, McGraw-Hill, 2007 (3. edition) 335 sider.
Bogens hovedtese er - som i de to tidligere udgaver fra 2003 og
1999 - stadig teorien om 'constructive alignment'.
Den samlede teoretiske model tager afsæt i en teori om læring, en
institutionel teori om motivation og en teori om læringsmål og
læringsstil.
Teorien peger på, at (i) effektiv undervisning først og fremmest
handler om, hvor hensigtsmæssigt og hvor meget de studerende kan
motiveres til at arbejder imellem undervisningstimerne. Viden hos
de studerende skabes gennem de studerendes læringsaktiviteter. Det
helt afgørende er således, hvad de studerende gør; (ii) gode
undervisningsforløb fremmer en læringsstil hos de studerende, der
resulterer i dybdelæring af et stofområde og modvirker
overfladelæring; (iii) undervisning handler om meget mere end
'performance' i undervisningslokalet. Undervisning er en proces,
der indeholder at sætte mål, udvælge stof, formulere
bedømmelseskriterier og vælge eksamensformer, producere
undervisningsmateriale, vælge undervisningsformer, gennemføre
undervisning, vurdere de studerende ved eksamen, evaluere og
udvikle egen undervisning; (iv) gode undervisningsforløb skaber en
effektiv motivationsstruktur for de studerende ved at lade alle
komponenter i forløbet arbejde hen imod samme mål.
Undervisningsforløb af høj kvalitet er karakteriseret ved
overensstemmelse mellem (a) klart kommunikerede læringsmål, (b)
tidligt udmeldte vurderingskriterier ved eksamen og (c)
hensigtsmæssigt valgte undervisningsformer og
undervisningsaktiviteter, der giver mulighed for at træne det, der
skal læres og beherskes til eksamen (v) kvalitet i undervisning
afhænger langt mere af planlægning (og de institutionelle rammer
for denne) end af 'performance'.
Bogen har - med dens fremhævning af, at kvalitet i undervisning
i højere grad sikres gennem planlægning end gennem performance -
gennem årene vist sig at være særdeles velegnet som grundlag
undervisning og kompetenceudvikling samt kritisk revision af kurser
og uddannelser.
Den nye udgave af bogen er på en række punkter revideret i
forhold til tidligere udgaver:
- forfatterne gør meget ud af adskille den pædagogiske fokus på
planlægning af undervisning med fokus på de studerendes læring fra
'managerialism' drevet af new public management
- der er kapitler der fokuserer på særlige problemstillinger
vedrørende læring i professionsstudier
- der er langt flere praktiske eksempler på at sikre alignment i
de enkelte kurser og på institutionsniveau.
Altså i endnu højere en grad en meget nyttig bog for undervisere
og udviklere.
Birgitte Lund Christiansen
Abdulwahed, M. & Nagy, Z.K. "Applying Kolb's
Experiential Learning Cycle for Laboratory
Education" i Journal of Engineering Education July 2009
pp. 283-294.
Laboratorieøvelser indgår i en række universitetsuddannelser -
fra de klassiske naturvidenskabelige fag til de mere
anvendelsesorienterede som ingeniør-, medicin-, veterinær- og
farmaceutuddannelser. Det er dyrt - i udstyr og arbejdstid.
Men er det indsatsen værd? Ikke nødvendigvis! Mange studier peger
faktisk på, at de studerende læringsudbytte af laboratorieøvelser
langtfra altid står mål med anstrengelserne og omkostningerne.
Denne artikel kan give inspiration til alle, der arbejder
med uddannelser og kurser, hvor praktiske øvelser og eksperimenter
i laboratorier eller værksteder indgår. Artiklen redegør i
kondenseret form for nogle af de centrale problemstillinger med
udgangspunkt i en solid litteraturgennemgang (med en mængde
referencer). Samtidig giver den et konkret eksempel på en
konstruktiv indsats for at forbedre de studerende læringsudbytte af
laboratorieøvelser. Forfatterne - som er forskere ved det engelske
Loughborough University - har med afsæt i Kolb's
læringscirkel gennemført et udviklingsarbejde, hvor de supplerer de
klassiske hands-on laboratorieøvelser med aktiviteter, som får de
studerende til at reflektere over øvelsernes formål, proces og
centrale elementer. De ekstra aktiviteter er dels pre- og
posttests, dels virtuelle, computer-simulerede øvelser, som kan
bruges til forberedelse af øvelserne såvel som til
repetition. Forfatterne argumenterer for, at - og hvordan -
det har resulteret i større begrebsmæssig forståelse.