POD
POD -
Professional and Organizational Development Network in Higher
Education
EATAW
European Association for the teaching of
Academic Writing 2009 Conference
Earli
Earli -
European Association for Research on Learning and
Instruction
EISTA
EISTA -
International Conference on Education and Information Systems,
Technologies and Applications
ICED
International Consortium for Educational Development
ICED-konference i Barcelona, Spanien d.
28.-30. Juni 2010
Den 7. internationale konference i ICED - International
Consortium for Educational Development -afholdes næste gang i
Barcelona d. 28.-30. juni 2010. Det overordnede tema for
konferencen er endnu ikke fastlagt, men yderligere information om
konferencen kan fås ved henvendelse til arrangørerne RED-U, som er
det nationale universitetspædagogiske netværk i Spanien.
Kontaktperson: Joan Rue Domingo, Joan.Rue@uab.cat
ICED afholder hvert andet år deres internationale konferencer.
Sidste gang foregik konferencen i juni 2008 i Salt Lake City, USA.
Se konferencehjemmeside: http://iced2008.org/. ICED
konferencerne henvender sig dels til universitetsundervisere og
dels til universitetspædagogiske forskere og udviklere. Fokus er på
formidling og diskussion af ideer og erfaringer med
uddannelsesudvikling, herunder pædagogisk kvalificering. Derudover
rummer konferencerne også mange oplæg og workshops med fokus på
formidling og diskussion af god undervisningspraksis; gerne med
videregivelse af konkrete metoder og værktøjer. Konferenceformen er
kendetegnet ved en høj grad af deltageraktivitet. Kravene til
oplægsholdere er at de skal agere faciliterende og fremme
involvering af deltagerne. Det skal fremgå af ens abstract/paper,
hvordan dette søges opnået, og erfaringsmæssigt er sessionerne
derfor generelt meget eksemplariske.
ICED (The International Consortium for Educational
Development) er det internationale netværk for
universitetspædagogiske netværk. Det betyder, at ICED's medlemmer
udgøres af de nationale organisationer eller netværk, der
professionelt arbejder med at udvikle god uddannelses- og
undervisningspraksis på universitetsniveau. ICEDs bestyrelse består
af repræsentanter fra de enkelte nationale universitetspædagogiske
netværk. Således er DUN også repræsenteret i ICED, og DUN sikrer
bl.a. derigennem erfaringsudveksling og opdatering på
internationalt niveau. Læs mere om organisationen på http://www.osds.uwa.edu.au/iced