Hvad er en SIG?
Som DUN-medlem kan du blive en del af en eksisterende Special Interest Group (SIG) eller oprette en ny sammen med kolleger fra dit eget eller andre universiteter. SIG’er fungerer som faglige fællesskaber, der kan være både praksisorienterede og forskningsbaserede – alt efter gruppens formål, størrelse og interesse. Det vigtigste er, at engagement og lyst driver samarbejdet.Vil du vide mere om en eksisterende SIG, finder du kontaktoplysninger i på SIGens side. Ønsker du at oprette en ny, skal I først vælge, om I vil være en etableret eller opkommende SIG.
Skal I være en opkommende eller etableret SIG?
Som medlem af DUN har du og dine kolleger mulighed for at oprette en SIG, enten som en opkommende eller en etableret gruppe, afhængigt af jeres behov og ambitionsniveau. En opkommende SIG er relevant, hvis I ønsker at formalisere et samarbejde om et nyt og uudforsket universitetspædagogisk emne, men endnu ikke har planer om at afholde konferencer, temadage eller workshops. Denne type SIG oprettes for ét år ad gangen, og I kan undervejs anmode om at ændre status til en etableret SIG, hvis samarbejdet ønskes videreført.
En etableret SIG henvender sig til grupper, der allerede arbejder med et specifikt universitetspædagogisk felt og ønsker at forankre et mere formaliseret samarbejde. Her forpligter man sig til at afholde mindst én faglig aktivitet om året, såsom en temadag, workshop, konference eller oplæg på DUN Konferencen.
Uanset hvilken type SIG I opretter, skal alle arrangementer annonceres via DUN.
Generelle retningslinjer for SIG’er under DUN
For at være medlem af en SIG skal du være medlem af DUN. Hver SIG skal have en kontaktperson og en suppleant, hvor kontaktpersonens oplysninger offentliggøres på DUNs hjemmeside. SIG’en skal deltage med mindst ét medlem på DUN Konferencen (DUNK), og den officielle kontaktperson tilbydes gratis deltagelse. Hvis der er flere kontaktpersoner, beslutter SIG’en selv, hvem der benytter tilbuddet – det gælder kun én person og kan ikke overdrages.
SIG’er skal indberette årets aktiviteter til DUNs bestyrelse ved anmodning og mindst én gang årligt i forbindelse med generalforsamlingen. Derudover forventes det, at SIG’erne deler information om deres aktiviteter via DUNs nyhedsbrev og hjemmeside. DUN opfordrer til samarbejde på tværs af SIG’er.
Sådan laver I en SIG ansøgning
Uafhængigt af om I søger om oprettelse som en etableret SIG eller en opkommende SIG, skal ansøgningen indeholde:
Udførlig beskrivelse af det universitetspædagogiske interesse- og praksisfelt
En beskrivelse af hensigt og mål med netværket
Forslag til, hvordan gruppen vil formidle sit arbejde til kolleger på danske universiteter
En beskrivelse af netværkets kontaktperson og øvrige deltagere
Tilkendegivelse af, om I ønsker at ansøge om oprettelse som etableret eller opkommende SIG
Ansøgningen sendes til Karl-Heinz Pogner på kp.msc@cbs.dk. DUNs bestyrelse vil løbende tage stilling til ansøgninger.
Kontakt de ansvarlige for SIGerne
Ditte Strunge Sass
Danmarks Tekniske Universitet
Bestyrelsesmedlem
Internationalt arbejde
Specielle Interesse Grupper