Universiteternes Innovations- og Entreprenørskabspædagogiske Netværk (UNIEN)
Formål
UNIEN henvender sig til alle universitetsansatte med interesse for undervisning inden for I&E, herunder at få inspiration og/eller nye ideer til udvikling af egen undervisning.
Kort introduktion
UNIEN beskæftiger sig med innovation og entreprenørskab i universitetsuddannelser. Netværket har særligt fokus på de pædagogiske og didaktiske dimensioner i arbejdet med at udvikle innovation- og entreprenørskabsundervisning (I&E). Det omfatter hele uddannelser, kurser og strategiarbejde, men også mere specifikke undervisningselementer i I&E-undervisning, fx: eksamensformer, brug af forskellige ‘teknologier’, case-samarbejde og værdiskabelse.
Arbejdssprog i SIGen
Som udgangspunkt dansk, men ved internationale oplægsholdere eller ønske om det fra flere interesserede deltagere, kan enkelte arrangementer afvikles på engelsk.
Aktiviteter og arbejdsformer
Der afholdes ca. to arrangementer årligt, hvoraf det ene kan foregå fysisk. Arrangementerne består typisk af oplæg og en aktivitet, og varierer i tid afhængig af formatet (online/fysisk). Arrangementerne i UNIEN muliggør og tilbyder medlemmerne:
Erfarings- og vidensudveksling på tværs af universiteter og eksterne partnere inden for I&E-emner som fx undervisningspraksis, ny forskning og litteratur
En basis for samskabelse af viden inden for I&E-feltet, fx sparring, idéudvikling og initiering af fælles projekter
Løbende gensidig inspiration gennem workshops og aktiviteter inden for I&E-feltet, herunder også med inddragelse af eksterne partnere
Nationalt samarbejde på tværs af universiteter – og kan dermed også fungere som et supplement til de lokale I&E-netværk på institutionerne.
Ressourcer
Lyt eksempelvis til DUNs podcast-episode #07: Innovation & Entreprenørskab om værdiskabelse i I&E til inspiration
Koordinatorer
Helle Meibom Færgemann
Aarhus Universitet